Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 19:2-11 Danske Bibel 1871 (DA1871)

2. Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.

3. En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.

4. Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.

5. Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.

6. Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.

7. Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.

8. Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.

9. Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser øjnene.

10. Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.

11. De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 19