34. han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35. Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36. Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37. Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38. Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39. Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40. Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41. Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42. De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43. Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44. Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45. Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46. Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47. Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48. den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49. Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50. Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin salvede, imod David og imod hans Sæd evindelig.