1. Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi graad, naar vi kom Zion i Hu.
2. Paa Viderne i Landet havde vi hængt vore Harper.
3. Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade.
4. Synger for os af Zions Sange! Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
5. Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!
6. Min Tunge længe ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.
7. Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: "Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den."
8. Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.
9. Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.
Læs fyldestgørende kapitel Salme 137