1. Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi graad, naar vi kom Zion i Hu.
2. Paa Viderne i Landet havde vi hængt vore Harper.
3. Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade.
4. Synger for os af Zions Sange! Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
5. Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!
6. Min Tunge længe ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.
7. Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: "Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den."