95. De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96. Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Ord strækker sig saare vidt.
97. Hvor kær har jeg din Lov! Den er min Tanke den ganske Dag.
98. Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
99. Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
100. Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
101. Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102. Jeg afveg ikke mig det.
103. Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104. Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105. Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106. Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107. Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108. Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme
109. Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
110. De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine befalinger.
111. Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelg; thi de ere mit Hjertes Glæde.
112. Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.