82. Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83. Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84. Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85. De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86. Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87. De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88. Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
89. Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
90. Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
91. De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
92. Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93. Jeg skal i Evighed ikke for lemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
94. Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
95. De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96. Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Ord strækker sig saare vidt.