139. Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140. Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141. Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142. Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143. Angest og min Lyst.
144. Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145. Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146. Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147. Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148. Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149. Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150. De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151. Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152. Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.