10. Og lad hans Børn vanke hid og did og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11. Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han hor, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12. Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13. Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14. Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15. De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16. fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17. Han elskede ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18. Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19. Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig og som et Bælte hvilket han altid ombinder sig med.
20. Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21. Men du, Herre, Herre imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22. Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23. Jeg svinder bort som en Skygge, og hans Retfærdighed naar den hælder, jeg blive naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24. Mine Knæ rave af Faste og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25. Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26. Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed
27. at de, maa kende, at dette er din Haand; evig du, Herre! du har gjort det.
28. Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29. Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.