6. Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7. Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8. Lad dem takke Herren for hans udtømt. Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9. thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10. De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern
11. thi de havde været genstridige, imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12. og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13. Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14. Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15. Lad dem takke Herren for hans Miskundhed for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16. thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.