24. de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25. Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26. De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsa ede under Ulykken.
27. De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var
28. Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29. Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30. Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31. Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
32. Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
33. et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
34. Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kilderund.
35. Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
36. Og de besaade Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt:
37. Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
38. Derefter bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39. Derefter bleve de formindskede og Nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedøvelse.
40. Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41. Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42. De oprigtige skulle se det og glæde sig men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43. Hvo er viis, at han bevarer disse ring og forstaar Herrens Miskundhed!