Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 104:3-15 Danske Bibel 1871 (DA1871)

3. Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.

4. Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.

5. Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.

6. Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.

7. De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.

8. Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

9. Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.

10. Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.

11. De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.

12. Øver dem bo Himmelens Fugle ud fra Grenene lade de deres Røst høre.

13. Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.

14. Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.

15. Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 104