15. Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
16. Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Gedre, som han har plantet;
17. der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
18. De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
19. Han gjorde Maanen til at bestemme tiderne, Solen ved sin Nedgang.
20. Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem.
21. De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
22. Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
23. Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
24. Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
25. Her er Hav et stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
26. Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
27. De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
28. Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.