4. Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere betændte som et Brandsted.
5. Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6. Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7. Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8. Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9. Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mlig.
10. Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11. for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12. Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13. Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14. Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15. Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.