20. Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.
21. Læg ikke heller paa. dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.
22. Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forhandet andre.
23. Alt det her jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opslaa Visdom, men den forblev langt fra mig.
24. Det, som er til, er langt horte og dybt, dybt! hvo kan finde det?
25. Jeg vendte mig om med mit Hjerte; for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab eller Vanvid.
26. Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
27. Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,
28. hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.
29. Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.