4. En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.
5. Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
6. Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
7. Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.
8. Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.
9. Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er sket, det samme skal ske; og der er slet intet nyt under Solen.
10. Er der noget, om hvilket, man kan sige: Se, dette er nyt? Det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.
11. Der er ingen Ihukommelse om de tidligere; og om de efterfølgende, som skulle komme, om dem skal der heller ikke være nogen Ihukommelse hos dem, som skulle være herefter.
12. Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
13. Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
14. Jeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aands fortærelse.
15. Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles.