1. Ord af Prædikeren, Davids Søn, i Jerusalem.
2. Forfængeligheders Forfængelighed! Sagde Prædikeren Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed.
3. Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig under Solen?
4. En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.
5. Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
6. Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
7. Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.
8. Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.
9. Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er sket, det samme skal ske; og der er slet intet nyt under Solen.