12. Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13. Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14. Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15. for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16. hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17. Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
18. Men han ved ikke, at der er Dødninger der; de, som ere indbudne af hende, ere i Dødsrigets Dyb.