1. Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst:
2. Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3. ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene røber den.
4. Til eder, I Mænd, vi jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5. I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.