1. Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2. Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3. Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4. Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5. for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6. Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;