12. og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13. saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14. Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15. Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde
16. Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17. Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18. Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19. en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20. Hvorfor vil dum min Søn! Sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21. Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22. Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.