1. Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2. at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3. Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4. Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
5. Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget.
6. For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7. Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8. Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9. at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10. at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;