19. Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20. Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21. Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22. Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23. Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24. Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25. Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26. Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27. Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hns, og æder ikke Ladheds Brød.
28. Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29. Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen.
30. Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde; som frygter Herren, hun skal roses.
31. Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.