1. Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
2. Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.
3. Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;
4. saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.
5. Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
6. Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
7. Vær ikke viis i dine egneøjne; frygt Herren, og vig fra det onde!
8. Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.
9. Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:
10. Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.
11. Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.
12. Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.
13. Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.
14. Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.
15. Den er dyrebal ere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16. I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.
17. Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred.
18. Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa æn, skal prises salig.
19. Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstaild.
20. Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.