Gamle Testamente

Nye Testamente

Ordsprogene 29:4-13 Danske Bibel 1871 (DA1871)

4. En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand. som tager Gaver, nedbryder det.

5. En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.

6. Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.

7. En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.

8. Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.

9. Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.

10. Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.

11. En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.

12. Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.

13. En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.

Læs fyldestgørende kapitel Ordsprogene 29