3. En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4. En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand. som tager Gaver, nedbryder det.
5. En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6. Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7. En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8. Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9. Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10. Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11. En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12. Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13. En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14. En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15. Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16. Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17. Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.