12. Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13. En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14. En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15. Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16. Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17. Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18. Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalib.
19. Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20. Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21. Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22. En vredagtig Mand opvækker rrætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23. Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24. Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25. At forfærdes for et Menneske fører i Snare; inden den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.