11. Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12. Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13. Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14. Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15. Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16. Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17. Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18. Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19. Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
20. Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes.
21. Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22. Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.