20. Naar der intet Ved er mere udslukkes Ilden; og naar der inæn Bagvadsker er, stilles Trætte.
21. Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
22. En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de irld i inderste Bug.
23. Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
24. Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
25. Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
26. Den, hvis Had skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.