14. Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
15. Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund i en.
16. Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
17. Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18. Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
19. saa er den siger: Skæmter jeg ikke?
20. Naar der intet Ved er mere udslukkes Ilden; og naar der inæn Bagvadsker er, stilles Trætte.
21. Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
22. En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de irld i inderste Bug.
23. Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
24. Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
25. Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
26. Den, hvis Had skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
27. Hvo som graver en Grav, gaa skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
28. En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.