14. Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget.
15. Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16. og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17. Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18. Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19. Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20. Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21. Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22. Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23. Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24. Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25. Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26. Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27. Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28. Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29. Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30. De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31. Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32. Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;