1. Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
2. Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
3. Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
4. Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
5. Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
6. Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7. Den rige hersker over de fattige; og den, som hans tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
8. Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
9. Den, som har et godt Øje, skal velsigne thi han gav den ringe af sit Brød.
10. Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
11. Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12. Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
13. Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
14. Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, esten beredes til skal falde deri.
15. Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
16. Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
17. Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
18. Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.