5. Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.
6. Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.
7. Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.
8. Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.
9. Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.
10. Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
11. Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse.
12. Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.
13. En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.
14. Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.
15. Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.
16. Hvo som bevar er Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.
17. Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.
18. Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!