17. Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.
18. Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!
19. Den, hvis vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.
20. Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.
21. Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.
22. Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.
23. At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
24. Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.
25. Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.
26. Den, der overfalder Faderen og bortager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.
27. Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.