13. En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.
14. Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.
15. Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.
16. Hvo som bevar er Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.
17. Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.
18. Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!
19. Den, hvis vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.
20. Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.
21. Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.
22. Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.
23. At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
24. Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.
25. Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.