12. Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.
13. En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.
14. Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.
15. Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.
16. Hvo som bevar er Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.
17. Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.
18. Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!
19. Den, hvis vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.