7. Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8. En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9. Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10. Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11. Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12. Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13. Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14. En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?