1. Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2. Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3. Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4. Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk Visdoms Kilde.
5. Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6. Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7. Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8. En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9. Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10. Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11. Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12. Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13. Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.