Gamle Testamente

Nye Testamente

Ordsprogene 16:10-27 Danske Bibel 1871 (DA1871)

10. Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.

11. Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.

12. Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.

13. Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehabelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.

14. Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.

15. I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.

16. At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?

17. De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.

18. Foran Undergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.

19. Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.

20. Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.

21. Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.

22. Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.

23. Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.

24. Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

25. Der er en Vej som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

26. Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.

27. En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.

Læs fyldestgørende kapitel Ordsprogene 16