9. De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han.
10. Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11. Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
12. En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13. Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14. Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15. Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16. Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17. Bedre er en Ret grønne Urter, naar Der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18. En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig
19. Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er haanet.
20. En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21. Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22. Anslag, blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er rnange Raadgivere, der bestaa de.
23. Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid hvor godt!
24. Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsrig et nedadtil.
25. Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.