23. Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid hvor godt!
24. Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsrig et nedadtil.
25. Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26. Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27. Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28. Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29. Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30. Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31. Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32. Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33. Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.