20. En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21. Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22. Anslag, blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er rnange Raadgivere, der bestaa de.
23. Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid hvor godt!
24. Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsrig et nedadtil.
25. Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26. Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27. Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28. Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29. Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30. Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31. Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32. Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33. Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.