1. Salomo taler om viis og daarlig Tale. Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2. De vises Tunge giver god Kundskab; men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3. Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4. Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5. Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6. I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7. De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8. De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges, Bøn er ham en Velbehagelighed.
9. De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han.
10. Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11. Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.