2. Den som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3. I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4. Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5. Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6. Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er er Kundskab let.
7. Gak bort fra en Mand; som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8. Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9. Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10. Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11. De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12. Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13. Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14. Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15. Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16. Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig og tryg.
17. Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.