17. Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18. Der er den, som tale: ubetænksomme Ord, der ere Søn Kaardestik; men de vises Tunge Lægedom.
19. Sundheds Læbe bestaar altid; men men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20. Der ere Svig i deres Hjerte, som optænke ondt; men om dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21. Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
22. Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle rolig, ere ham en Velbehagelighed.
23. Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
24. De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
25. Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
26. Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
27. Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
28. Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.