14. En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes herre.
15. Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
16. Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjule Forsmædelse er klog.
17. Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18. Der er den, som tale: ubetænksomme Ord, der ere Søn Kaardestik; men de vises Tunge Lægedom.
19. Sundheds Læbe bestaar altid; men men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20. Der ere Svig i deres Hjerte, som optænke ondt; men om dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21. Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
22. Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle rolig, ere ham en Velbehagelighed.
23. Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
24. De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.