12. Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
13. Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
14. En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes herre.
15. Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
16. Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjule Forsmædelse er klog.
17. Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18. Der er den, som tale: ubetænksomme Ord, der ere Søn Kaardestik; men de vises Tunge Lægedom.
19. Sundheds Læbe bestaar altid; men men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20. Der ere Svig i deres Hjerte, som optænke ondt; men om dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21. Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.