1. Hvo, som elsker Tugt, elsker Revselse, er ufornuftig.
2. Den gode! vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder fordømmelse.
3. Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod lokkes ikke.
4. En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
5. De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
6. De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
7. De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal, bestaa.
8. En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
9. Den, som er ringeagtet og har en Træl, er bedre farer end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
10. Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
11. Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
12. Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
13. Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.