14. Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15. Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16. En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17. Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18. Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19. Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20. De vanartige i Hjertet I, deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21. Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22. Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23. De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24. Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25. En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26. Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.