9. thi, de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10. Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11. Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstæbe den uskyldige, som er uden Sag;
12. vi ville, som Dødsriget, sige den levende, ja hele og holdne, som de, der nedfale i Hulen;
13. vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov
14. du skal ville tage din Lod iblandt os, vi alle sammen have een Pose:
15. Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deles Sti;
16. thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17. thi folgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18. og de lure paa deres eget Blod de efterstræbe deres eget Liv.
19. Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20. Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21. paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22. Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spottere have Lyst til Spot, og Darrer hade Kundskab?
23. Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre mine Ord.
24. Efteldi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25. og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse.