17. thi folgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18. og de lure paa deres eget Blod de efterstræbe deres eget Liv.
19. Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20. Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21. paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22. Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spottere have Lyst til Spot, og Darrer hade Kundskab?
23. Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre mine Ord.
24. Efteldi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25. og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse.
26. Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27. naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28. Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke, svale, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29. Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30. fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31. Saa skulle de æde Frugten af deles Veje og blive mætte af deles egne Raad.